Choose life, choose a big television, choose washing machines, cars, compact disc players and electrical tin openers.
Næ, i dag valgte jeg at nyde en af livets sande værdier. En god frokost og en god Chianti.
Et besøg hos “Osten” i Sønderborg - min lokale ostedame, der altid har en god ost og et godt råd på lager gav:
1 stykke Taleggio, 1 stykke spansk røget fast ost (har glemt navnet), 1 bøtte soltørrede sorte oliven og 2 blommer. Prisen inkl. smagsprøver og hyggesnak var lavere end en margherita fra den lokale pizzapusher.
Vinen, købt efter at have smagt Bibbianos Riserva, passede perfekt til tilbehøret (jaja, det var en frokost, men maden var til for vinens skyld, ikke omvendt) og havde dermed de rette betingelser for at overbevise mig om, at det ikke kun var Bibbianos dyreste, der var værd at drikke.
De 36 kroners forskel til storebroderen er tydelige at smage, men uden at det som sådan gør vinen dårligere, bare anderledes. Den dybe smag, skiftende fra sød til tør og kraftig er væk. Denne er derimod frisk (bevares, med en vis tørhed som der bør være) og ligetil. For mig at se en hygge-vin hvadenten det er til frokost, spaghetti eller sludder i sofaen efter maden, og ikke en bøf-vin.
Den har lige præcis det jeg elsker ved Chiantier - nem at gå til og frisk uden nogensinde at blive kedelig. Sammen med osten og de lækre oliven henføres man til gastronomisk nydelse i en serie af små mentale orgasmer og glemmer for en kort stund, at man har betalt 99 kroner, for en vin der er “frisk og nem at gå til”.
Og det er både det gode og dårlige ved denne Chianti; Den var hver en krone værd, men det er frokosten som helhed man husker, ikke vinen i sig selv.
En ny flaske er købt - næste gang inviteres vennerne med lørdag eftermiddag, så kan hele flasken også forsvinde på een gang. Det var hårdt at gemme en halv flaske til om aftenen, men der er vel grænser for selv en ungkarls frokostpimperi.
Vurdering: 75 kroner.
Købt hos: Wohlenberg