LazyA

Gennem den senere tid er jeg stødt på “Fonterutoli”-navnet nogle gange på nettet, og blev nysgerrig efter, hvad denne producent havde at tilbyde.
WOW!
Det her er ganske enkelt en af de bedste “normaler” jeg er stødt på, især hvis typicitet er en parameter.

Man skal lige minde sig selv om, det ikke er en Riserva man har fat i, både når man ser den, lugter den til og smager den, for den er mørk i farven, dufter mindre “en-strenget” end mange “friske-men-syrerige” chiantier og har en (for typen) imponerende lang eftersmag.
Den er ganske enkelt uhyggeligt vellavet og god på alle måder. Det ER en “normale” - man oplever ikke samme kompleksitet som i de “store” toscanere, men det er vel heller ikke meningen. Som en Chianti Classico gør den sit job helt perfekt. Hverken mere eller mindre.

Det er lidt svært at beskrive præcis hvorfor den bare er pissegod, for den gør ikke noget, der ikke er smagt før. Den gør til gengæld det hele, og uden unoder overhovedet. Den friske, liflige Sangiovese-smag jeg godt kan savne friskheden af i “moderne” (læs: overmodne) chiantier står helt tydeligt her - men bliver i kirsebær uden at blive til hindbær. Håber den sætning giver mening for læseren. Der er en tydelig syre, der bærer smagen hele vejen igennem den imponerende lange eftersmag og sørger for, at der ikke går lakrids i den, men at man lang tid efter har syrlige kirsebær i smagsløgene istedet. Netop denne egenskab synes jeg er en sjældenhed blandt toscanere der gerne vil smage af mere end pizzavin til en 50′er. Nam nam.

I paradis koster denne vin 50 kroner og drikkes til hverdag. Sådan er virkeligheden ikke, og det nærmeste jeg kender til er San Felice’s Chianti Classico til ca. 70 i Føtex. Men Fonterutolis er bedre.
Uden tvivl vil jeg købe nogle flere  - især når venner og familie skal forklares, hvorfor jeg er så vild med Chianti. På alle måder en dejlig vin, og jeg er nysgerrig efter at finde ud af, hvordan den smager om et års tid.

Vurdering: 110 kroner. (Skrevet med en bitterhed over at man nok skal herop for så god en Chianti)
Betalt: 15 euro.
Købt hos: En delikatessebiks på gågaden i Flensborg.

Puh, det er lang tid siden bloggen er blevet opdateret.
Min vinmakker er flyttet lidt udenfor byen, så de fælles vinoplevelser er det småt med, og så glemmer jeg vist også at skrive.

Der bliver ellers smagt en masse spændende vine for tiden, og efter at være flyttet fra kollegiet til en “rigtig” lejlighed er der også blevet plads til en 112-flaskers vinreol, der så småt er ved at være fyldt op.

Nå, til sagen! Det er sjældent jeg køber vine i grænsebutikkerne, selvom jeg bor lige i nabolaget. Der er ganske enkelt for meget bras imellem til at jeg gider tage chancen. (Det sker dog man kan gøre ret fornuftige køb - f.eks. Bellingham’s Pinotage til 200 kr. for 6 flasker. Fin fin til den pris).
Fleggard havde pludselig vine fra Barone Ricasoli på hylderne. For nogle måneder siden prøvede jeg en enkelt flaske af deres Chianti Brolio og fandt den eminent lækker, så da der pludselig stod “Formulæ” til 50 kroner og “Rocca Guicciarda” til 90 kroner (god pris) blev jeg nysgerrig og købte en af hver. Formulæ sagde mig intet trods et utal af “Super til prisen”-prædikater på internettet, og jeg nåede aldrig at få smagt den sidste inden Fleggaard pludselig fik en hjerneblødning og solgte 3 Rocca Guicciarda for 100 kroner. Holy fuck. Jeg mindedes en tur i Netto sidste år, hvor jeg kun turde købe 2 San Felice Poggio Rosso til 99 kr. stykker fordi jeg ikke havde smagt den (det lykkedes dog at finde yderligere 6 i en anden filial efter den var smagt). Derfor nuppede jeg 3 kasser Rocca Guicciarda - en til brormand og to til mig selv. Efter at have smagt den, ringede jeg rundt til samtlige Fleggaard-butikker for at høre om de havde flere, og det lykkedes at finde 2 kasser mere.

Den er nemlig rigtig god!
Det er ikke nogen særlig kompleks vin, men den er kraftig, smager som en traditionel Riserva (Ricasolis hjemmeside siger en kombination af små og store fade, jeg kan blot konstatere at Brolio’s overmodne Barrique-islæt ikke er at finde her), og er fremfor alt rigtig meget Sangiovese og rigtig meget Toscana.
Prøv den til en gang godt krydret tomat-et-eller-andet med et ordentligt skud hvidløg. Den skal nok svare igen!

Mørk i smagen, en del lakrids, og fornemt lang eftersmag af både omtalte lakrids og essensen af denne ædle Sangiovese-drue. To flasker er nu drukket, og har fremkaldt utallige “Mmmm-med-lukkede-øjne”-udbrud.

Hil Fleggaard, jeg køber ekstra M&M’s hos jer næste gang for at sige tak for dette fantastiske tilbud - og tak for at I gad pille de sidste 12 flasker af hylden og gemme dem til mig.

Prisvurdering: 130 kroner.
Betalt: 33 kroner.
Købt hos: Fleggaard